JAPAN
Den store japanske tromme, taiko'en og den japanske bambusfløjte,
shakuhachi'en, er et par af de verdenskendte musikalske bærere af japansk
tradition og kultur. Intensitet og kraftudfoldelser - en strengt disciplineret
beherskelse af kroppen og udtrykket - en dybfølt længsel - en rækken
ud efter at blive større end det menneskelige. Men også en legen
med dette så stærke element, lyd. Sådan oplever denne lytter
den Zen-inspirerede musik og tradition.
TROMMER
KODO: Oprindeligt medlemmer af Ondekoza, i 10 år har de
haft egen base og har ligeledes været på flere verdensturnéer.
Ubu Suna er et spændende eksempel på denne tradition. Blessing of
the Earth er lidt mere blandet "verdensmusikalsk", mens Heartbeat
Drummers of Japan og Best of Kodo igen er opvisninger af taiko-trommetraditionens
kontrollerede, men eksplosive kraft. Invester i et større stereoanlæg
og hold på hatten! Senest: The Hunter er film "musik".
Live at the Acropolis er deres anden nye indspilning, og første gang
fra en live koncert, og man kan mærke spændingen og høre
musikerne og publikum gejle hinanden op. BEST OF KODO: 159-
ONDEKOZA: Spiller trommerne, stille passager veksler med enorme udladninger
af energi. Der er 4 titler: Devils on Drums er enklest. Typhoon er deres seneste,
men for os er det den varierede Legend som især er anbefalelsesværdig
CD 169.-
FLØJTE
At spille solo på shakuhachifløjten (udtales shaku-hachi) er siden d.17.århundrede en del af den buddhistiske tradition i Japan. Fløjten er et hult bambusrør, der holdes mere eller mindre lodret og spilles ved at blæse i det u-formede hul på kanten. Der er flere lidt forskelligt lydende genrer, men fløjten spilles for det meste med en påfaldende intensitet som støtte til både meditation og undervisning. Der findes et utal af indspilninger, også efterhånden af vesterlændinge, men det kan anbefales at gå efter de japanske.
HEART OF THE WIND: Masayuki Koga spiller shakuhachi-fløjten, meget meditativt og i den moderne tradition, en anelse mere afrundet i tonen end man ellers ofte hører. EASTWIND er hans seneste. 159.-
ZEN: Katsuya Yokoyama spiller shakuhachi helt traditionelt, meditativt og med usædvanligt fængslende intensitet, på denne fine dobbelt CD. 315.-
KOKU NISHIMURA'S 'Kyotaku': VI HAR DEN IGEN se anmeldelsen
på Fløjte siden - Koku Nishimura's musik understøtter stærkt den
meditative fordybelse. Han spiller på sit selvskabte japanske bambusfløjte med
en intensitet, klarhed og reflekterende følelsesdybde som kan forbinde lytterens
bevidsthed til en sjælden grad af ren opmærksomhed. NU KUN 149.- Kan desværre ikke skaffes for tiden.
REVIEWS
from DJEMBE, magazine for cross culture and world music
ONDEKOZA: Legend
Her er en af de japanske taiko-tromme plader, der sætter dit stereoanlæg - især bashøjtalerne - på en prøve!
Ondekoza er den oprindelige af de kendte japanske taiko-tromme grupper. Grundlagt på den japan-ske Sado Ø i 1969, tog de på deres første internationale tur i 1975. Siden er de og odaiko'en, stor-trommen, der vejer 300 kilo og er halvanden meter i diametret, blevet kendte dele af verdensmusiks-cenen.
Ondekoza blev delt i 1981, og det fortælles at grunden var lederens diktatoriske stil. Gruppen skulle helst løbe maratonløb før en koncert, eller i det mindste 15 km. om morgenen og 35 km. om efter-middagen. Det blev for hårdt for nogle af medlemmerne, som blev på øen, da Ondekoza, med grundlæggeren Tagayasu Den, rejste. Det blev til dem, der nu kalder sig for Kodo, idag mindst lige så kendt som Ondekoza.
Musikken er kraftfyldt, trommerne akkompaneres mange steder med intensitet af et par fløjter og et strengeinstrument. Stille passager veksler med enorme udladninger af energi. Odaiko'en giver den sine steder som den rullende torden, den med værdighed efterligner. De andre trommer spilles med disciplinerede kraftudfoldelser der er imponerende synkroniserede.
En flot introduktion til genren for nye lyttere, og endnu en stærk oplevelse for gamle fans.
Jack Donen
[ Katalog ] [ Sidste nyt ] [ Om Numen ] [ Bestillinger ] [ Engelsk version ] [ Startside ]