Se alle de andre gode tilbud på:


I N D I EN

NYT

'Calcutta Chronicles: Indian Slide Guitar Odyssey' er Pandit Debashish Bhattacharya's seneste indspilning, og hvis man synes om den bløde, klassisk indisk, bluesagtige guitar tradition - i øvrigt stærkt influeret af den hawaiianske stålguitar spilletradition - så er hans uforligneligt smukke udgave noget af det bedste. Fra en musikalsk familie, som spillede og syngede både om morgenen og som det sidste før de skulle sove om natten, begyndte han at spille allerede som 3-årig, og han har en fin sans for det åndeligt inspirerende og forpligtende i den lyd, han skaber. Den vandt ham da også BBC's verdensmusikpris for Asien/Stillehavsområdet i 2007. 179.-

___________________________________

 

Nederst på siden kan du læse anmeldelserne med:

Ali Akbar Khan - Hari Prasad Chaurasia - Shashank - Mynta: First Summer - Mynta: Nandu's Dance - Baluji Shrivastav - Nishat Khan

Men først nogle af de bedste titler hjemme på lageret

Numen har især et stort udvalg af klassisk indisk musik og en del indisk-baseret verdensmusik, men derudover har vi også nogle titler fra de mere populære genrer.

  1. Først lidt om bhajans, bhangra og ghazal.
  2. Lige nedenfor finder du klassisk indisk musik,
  3. og til sidst, længere nede, er der indisk-baseret verdensmusik.

Bhajans (sange med religiøs hengivelse), ghazals (sange om kærlighed), og sidst men ikke mindst bhangra (engelsk-indisk techno).

Indenfor disse "populære" genre er det lidt tilfældigt, hvad vi til enhver tid har på lager, men der kan være navne som Anup Jalota, Jagjit Singh, Najma, og The New Pardesi Music Machine.

NAJMA: synger moderne ghazal (hun er en slags indisk Enya): Atish eller Qareeb. 159.-

Back to top


KLASSISK INDISK

BANERJEE, PANDIT NIKHIL /SITAR: En af de bedste af den gamle generation, han er simpelthen altid værd at lytte til. Bestil f.eks. Raga Megh/Malkauns, eller Lyrical Sitar: CD 159.-

HARI PRASAD CHAURASIA /FLØJTE: Han er kendt som en af verdenens bedste fløjtenister. Bansurifløjten har kun 6 huller, men når HPC tager fat, kan den frembringe et helt univers af smukke lyde. Han spiller en blid, meditativ fløjte, men levende og med høje følelser. Han kan også lide at eksperimentere og, foruden de sædvanlige klassiske titler, har vi også valgt lidt forskelligt fra hans enorme produktion, f.eks. uden tablatrommer, med vestlige jazzmusikere og med New Age musikere.

Indian Night Live, Raga Malkauns: CD 159.-
Most Celebrated Flutist of India, R.Mian Ki Malkar (72min.) 159.-
R.Patdip /Pahadi Dhun, meget fin klassisk 169.
Meditative Romance, smukt meditativt klassisk. R.Kerwani 159.-
La flute de HPC, usædvanlig fin meditativ fløjte - R.Suddha Sarang - solgt under særlig aftale mellem Numen Music og HPC, men kun på MC 89.-
Now! New Age, usædvanlig effektiv til afslapning eller meditation, med bl.a. baggrund af bølgelyd. Igen på lager - i en skrabet cover, men med den fineste musik 139.-
Making Music, Indian/jazz fusion (see under Jan Garbarek - World Music) 169.-
Music of the Rivers, sound-images of water! 159.-
Four Dhuns, i den lettere klassiske stil (se anmeldelsen nedenfor). 169.-

DAGAR, ZIA M. på Rudra Veena: Den mest anerkendte musiker på dette vanskelige, men dybt meditative, sitar-agtige instrument. Lytteren følger hvert streng han trækker i, inde i en dimension af universel lyd - nærmere kan jeg ikke beskrive oplevelsen. Bestil den klassiske indspilning Raga Pancham Kosh eller den nyere Raga Yaman - begge har omkring en times kontinuerlig, introspektiv musik, inden der kommer en kort periode med trommeakkompagnement. 169.-

KHAN, ASAD ALI spiller, som Zia M. Dagar (se ovenpå) på Rudra Veena, dybt meditativt, så energien fra strengene synes at flyde direkte gennem luften fra højtalerne og til lytterens ører. To titler. 169.-

KHAN, ALI AKBAR på sarod: Han spiller med en den store mesters enkelhed og autoritet. Vi har mange titler og kan, for eksempel, anbefale Artistic Sound of Sarod med raga Basant Mukhari, og Emperor of Sarod med raga Bageswari Kanada. Begge 159.-

Then and Now (se anmeldelsen nedenfor) er en dobbelt CD, der fejrer at det var 40 år siden hans første indspilning. "Then" er faktisk den allerførste og (efter denne lytters mening) stadigvæk en af de allerbedste indspilninger af en hel raga, spillet i den klassiske tradition. "Now" er en ny, mere moden og mere afdæmpet indspilning. 2CD 225.-

Eller prøve at høre den vidunderlige jugalbandi (duet) indspillet sammen med hans ungdomsven Ravi Shankar, raga Mishra Piloo. CD 159.-

KHAN, AMJAD ALI også på sarod, er igen en af de store musikere af den ældre generation. Vi anbefaler for eksempel The Great Amjad Ali Khan med raga Hari Priya Kanada 109/159.-

KHAN, NISHAT, fra den "yngre" generation, spiller på sin sitar med stærkt lyriske følelser på Raga Khan (se anmeldelsen nedenfor). 169.-

KHAN, IMRAT på sitar and surbahar. Oplev lyrisk skønhed med en anden af de store. Han spiller surbahar, en slags "bas"sitar, i alap-delene (uden trommer), og ellers sitar. Hør f.eks. Music for Sitar and Surbahar - "til meditation og kærlighed". 169.-

KHAN, SALAMAT & NAZAKAT ALI /for SANG: En klassiker, og en særlig smuk oplevelse - brødrerne har bløde og sanselige stemmer, og synger i khyal stilen fra hjertet. 159. Senest Salamat med sønnerne Sharafat og Shafqat, igen en oplevelse af mandlige stemmer til sanserne og til hjertet 169.-

MUKHERJEE, BUDHADITYA /SITAR: En mester fra den yngre generation. Han spiller rent og enkelt, med dyb følelse samtidig med at han demonstrerer en fantastisk teknisk beherskelse af instrumentet. Rag Suddha Sarang. 149.-

SHANKAR, RAVI /SITAR: Den gamle mester spiller sitaren med den særlige indiske lyriske kvalitet - med en glæde og en ydmyghed som har gjort ham både verdenskendt og elsket af alle. Mange titler. Foruden samspillet med Ali Akbar Khan (se ovenfor) anbefaler vi bl.a. Unique Ravi Shankar ( R.Bhatiyar og Sindhi Bhairavi), Spirit of India (med 3 kortere ragaer) og Incredible R.S. med R. Charukauns, som har en 25 min.lang alap, før tabla'en kommer ind: 149.-

SHANKAR, LAKSHMI /for SANG: På Les Heures et les Saison vol.1 synger hun bl.a. Raga Ahir Bhairav med sin åbne, klare, stærkt følelsesfulde stemme - ikke emotionelt, men tværtimod med en utrolig kontrol over sit udtryk. En sjælden oplevelse. 169.-
Eller Lakshmi Shankar Live at Kufa Gallery, vol.1 149.-

U.SRINIVAS /MANDOLIN: Fra den yngre generation, han spiller sydindisk-klassisk, smukt lyrisk mandolin. Er blevet umådeligt populær i Indien, men også blandt verdensmusikelskere. Magic Mandolin og Rama Sreerama. resp. 149.- og 159.-

Back to top


INDISK-BASERET VERDENSMUSIK:

AMIT CHATTERJEE synger på Songs of Kabir (Kabir var indisk mystiker og åndelig lærer fra 15. århundrede) med dyb hengivenhed. Med bl.a. Glen Velez: percussion og overtone-sang(!), og Eva Atsalis: violin og synthesizer. Smukke bhajans 169.-

ELLERS
: (evt. efter du har læst anmeldelserne nedenfor) se under Verdensmusik:
For eksempel:

Making Music (Hari Prasad Chaurasia /John McLaughlin/ Jan Garbarek) 169.-
A Meeting by the River (Ry Cooder/V.M.Bhatt) 159.-
Hot Madras, Nandu's Dance (se anmeldelsen nedenfor), First Summer (se anmeldelsen nedenfor) og Live (Mynta) 169.-
Princess of the Sea (Chris Hinze/Salamat Ali Khan) (desværre ikke til at få for tiden)
Ragas and Sagas (Ustad F. Ali Khan/Jan Garbarek) 169.-

Indian World Music Fusion (se anmeldelsen nedenfor) (Re-Orient med Baluji Shrivastav) 159.-

Back to top


ANMELDELSER

fra Djembe, bladet for cross culture and world music:

(Du kan også læse dem på Djembe's hjemmeside)

NISHAT KHAN - ALI AKBAR KHAN - HARIPRASAD CHAURASIA - SHASHANK - BALUJI SHRIVASTAV - 2 x MYNTA

USTAD NISHAT KHAN: 'Raga Khan'

Søn af den berømte Ustad Imrat Khan, nevø af den ligeså store Ustad Vilayat Khan, han tilhører seneste led i en musikerfamilie hvis rødder går tilbage til det 16. århundrede, til hoffet ved stormogulen Akbar, en af Indiens største kejsere.

Nishat Khan gør sitaren smukt levende. Tonen er sjældent sart, og han trækker udsøgte følelser ud af sine strenge. Og så er han aldrig i ro, men eksperimenterer konstant rytmisk, til fryd for lytteren, også for den vestlige lytter.

Jeg må sige, at han er anderledes spændende på denne plade, end jeg husker hans spil ved besøget i København i begyndelsen af 1990erne - en tak mere inderligt optaget af hans musik måske.

Med akkompagnement af den dygtige Sarvar Sabri på tablatrommerne spiller han ragaerne Gaoti, Bageshri og Jogia, og både det langsomme og det hurtige er fyldigt til stede i rummet,.

Smuk musik.

Jack Donen - 6/99

Back to top

ALI AKBAR KHAN: 'Then and Now'

The first of these 2 Cds was recorded in 1955, in New York, and was actually the first long playing recording of Indian Classical Music ever produced! It consists of 2 ragas Sindhu Bhairavi and Pilu Baroowa, played by the great Indian master of the sarod, Ali Akbar Khan, then 33 years old. On the other CD, he celebrates his 40th anniversary of recording, with the presentation of another 2 ragas, Rag Hemant and Rag Hindol-Hem. And so we have "then and now".

Ali Akbar Khan came originally to America at the request of the world renowned classical violinist, Yehudi Menuhin.

Menuhin can also be heard, very shortly introducing the first two ragas, helping the new listener to understand a little of the harmonies and complex rhythms involved, and thus better to follow the music. 20 years ago this was, in fact, one of the first LPs of Indian music I myself listened to, and it was clearly the one I learned most from.

Ali Akbar Khan is, to me, not a lyrical player. He plays the difficult, sitar-like instrument, with a deceptive, almost methodical simplicity, behind which the dominant feeling is one of great authority. Each note of the strings seems placed with assurance and conviction, meaningfully, thoughtfully adding to a totality of elegant melodic and rhythmic designs, that constantly sur-prise, and fill the listener with a depth of feeling.

Thus a natural father-figure on the Indian Classical Music scene, Khansahib has taught literally thousands of students, in both India and the U.S.A., and is recognized and respected as one of the internationally great musicians of our day.

Technically, the sound on the first CD is quite amazingly good. Even by today's standards, it easily meets the needs of the listener. A shade too much echo, perhaps, but that could happen today, too. Most seriously dating the recording though, the bass drum of Chatur Lal, the tabla player, is only heard as a thumping sound, without the clearly defined nuances of movement and of depth and length in the individual strokes, that one has become accustomed to, in tabla re-cordings in more recent years.

The second CD consists also of two ragas. On Rag Hemant (25 minutes), we only hear the alap section, that is, without tabla accompaniment. Rag Hindol-Hem (50 minutes) is a combination of ragas Hindol and Hemant, and here we hear the gat, with the master drummer, Zakir Hussain, playing tabla.

This new recording, it seems to me, presents a more mellow Ali Akbar Khan, softer, the feeling level of the music more an integrated aspect of it, than something specifically to be expressed, by the musician, or noted, by the listener. And with the same sense of authority as always - perhaps here more of inevitability, as the listener is opened up, to follow, and just be with, the sound of music.

Jack Donen

Back to top

HARIPRASAD CHAURASIA: 'Four Dhuns'

To nye indspilninger med to virtuose indiske fløjtespillere. Og en interessant mulighed for at høre forskelle:

Hariprasad Chaurasia, er en gammel garvet mester fra Nordindien, en klassisk musiker og anerkendt som en af verdens dygtigste fløjtespillere. Her spiller han fire dhuns, og det vil sige, at han spiller 3 ragaer og en bengalsk folkemelodi, i en lettere - men dog stadigvæk klassisk - stil.

Hans rene toner og ligefrem udtryksform gør at musikken dykker uproblematisk ind hos lytteren. Det skaber en ro i "systemet", og det er let, og altid en fornøjelse at lade sig underholde af hans leg med melodierne.

Pladens 68 minutter i den "lettere" klassiske stil gør den til en oplagt introduktion til indisk musik, om det skulle være som baggrundsmusik eller til seriøs lytning.

Jack Donen

SHASHANK: 'Meditative Spell'

Shashank har lige været på besøg i Danmark, og i den anledning havde Djembe et interview med ham i vores sidste nummer (no.22). Han er en ualmindelig talentfuld 19 årig sydinder, som spiller i den karnatiske tradition. Jeg var selv med til hans koncert i København og fik en spændende oplevelse ud af, at høre ham og hans medspillere - deriblandt en ung violinist pige - desværre navnløs for mig - som han åbenbart bruger meget, og som jeg har savnet i denne indspilning.

CDen består, lidt usædvanligt, af tre meditative ragaer.

I det sydindiske bruges en slags vridning af tonerne, der for mig giver en særlig sødme til smerten i deres "blues". Den langsomme, meditative stemning her, gør følelserne bløde, og Shashanks musik nænsom og omsorgsfuld. Han har det med at skifte ofte, i spillet, mellem forskellige fløjter, men her holder han sig til basfløjterne, der holder stemningen blid og flydende. Selv percussionen, den dobbeltsidede mridangam og den lille, åbne ramme-tromme, kanjiraen, spilles let og stilfærdigt, så balancen i det meditative opretholdes.

For en lidt ældre ræv, er det smukt at opleve, hvordan de store traditioner i mange dele af verden, i mange musikgenrer, værdsættes, og fortsætter inde i de nye generationer. Der selvfølgelig justerer og flytter lidt på tingene, så de passer bedre til tiden og til kunstneren, men som trods alt i en naturlig proces, altid genfinder de store menneskelige værdier.

Jack Donen

Back to top

RE-ORIENT med BALUJI SHRIVASTAV: 'Indian World Music Fusion'

Baluji Shrivastav er en fortrinlig klassisk indisk sitarspiller, bosat i England. Men derudover er det en glædelig oplevelse at høre, at han er en af hovedkræfterne i en "fusionsgruppe", der hedder Re-Orient. Foruden ham består gruppen af Linda Shanovitch og Chris Conway, på denne indspilning suppleret af Gerry Hunt, Clive Bell og ikke mindst Partho Mukherjee på tabla og ghatam.

De spiller en slags jazzet indisk-blanding, og genremæssigt er man her i selskab med navne som John McLaughlins Shakti, svensk Mynta og engelsk-indisk Sheila Chandra. Det er en ægte fusion, med smukke kringlende, ørehænger-melodier, sunget i énsstemmigt kor, eller solo af den klassisk indisk trænet Linda Shanovitch. Og så er der masser af god indisk- og anden multirytmisk percussion bagved.

Instrumenter spiller de seks rigtig mange af. Bas og guitar, fløjter, lidt saxofon og lidt elektronik er de vigtigste i det vestlige hjørne. Fusioneret med klassiske instrumenter som, foruden sitaren, inkluderer dilrubaen, et strygeinstrument fra Afghanistan, tamburaen med sit summende overtone lydflade, og kalimbaen, som er et tommelfingerklaver. Og så alt muligt percussion, som darbuka, ghatam, pakhawaj og tabla.

Det lyder altsammen bare godt mixet sammen. Lyrisk sang og livlig musik, spillet af veloplagte musikere, som virker bare glade ved det, de laver.

Jack Donen

Back to top

MYNTA: 'First Summer'

Mynta er en svensk gruppe, der spiller en ganske spændende fusionsblanding af jazz-rock og indisk musik. Nærmeste sammenligning og tydelige inspirationskilder er John McLaughlins grupper, Shakti og Mahavishnu, fra halvfjerserne.

Denne er Myntas fjerde CD, og den markerer de fire svenskeres 10års jubilæum i et samarbejde med tre indiske musikere, Fazal Qureshi, tabla, Nandkishor Muley, santoor og Shankar Mahadevan, sang. Denne gang har de desuden to gæster, Coste Apetrea, veena samt drum-programming, og MCP (Magnum Coltrane Price), rap (!) sanger.

I modsætning til deres forrige to CDer, hvor der har været masser af plads til solistisk improvisation, så viser denne CD gruppen fra en helt ny side. Musikken, lydfladerne, sangene her er omhyggeligt komponerede, numrene gennemstrukturerede. Jo, der er faktisk stadigvæk plads til improvisation på en del af numrene, men det er improvisationer omgivet af komponerede rytmisk-harmoniske lydtapeter.

Jeg har altid beundret gruppen dens sømløse blanding af de to kulturers musik, og blandingen i denne nye form, med dens høje grad af kompositorisk forarbejdning er i sig selv en ofte spændende oplevelse og en prisværdig præstation. Men - og jeg må udtrykke mit "men" - på den anden side, så oplever jeg et tilsvarende savn på de herlige, ofte lange, livskraftige og spændingsfyldte sekvenser, hvor musikerne fik lov til at strække sig ud. Og fylde luften ikke kun med smukke snoede numre og nuancerede multirytmer, men, efter min mening, også med en mere levende, arbejdende musikalsk udfoldelse.

Det er den slags, live koncerter består af, så jeg spørger bare: hvornår kommer de igen?

Jack Donen

Back to top

MYNTA: 'Nandu's Dance'

Swedish Mynta has been criticized by some for sounding too much like Shakti, John McLaughlin's famous '70's fusion group.

It's true that it's almost impossible to avoid comparing the two groups. But in my opinion, if one were to exclude all the thoroughly enjoyable music and creative musicians who were inspired by, and grew on the shoulders of others, we'd all be sitting around looking sad, and there wouldn't be much to listen to at all today. Musicians, like all other artists, learn from their predecessors, adapt what they learn to their own circumstances, and develop in the process.

And in fact, taking a closer listen, Shakti, with McLaughlin and 4 Indian musicians, was clearly more "Classical Indian" oriented than Mynta, whose four Swedish, jazz-based musicians outnumber the Indians in their group two to one. Mynta's idiom is therefore also much less characterised by a strict adherence to rhythmic and melodic form. The balance has been tipped towards the looser, jazz and blues feeling content of the music they play. And that balance applies whether the group plays Indian, Oriental or European based numbers!

So, more about 'Nandu's Dance': Yes, they do use those long, fascinatingly convoluted melodic lines of India and the Orient, or wherever they come from (on 'Faroe Islands' the line is European folk!), often played very fast and in unison, with the elegant sound of the Indian tabla drum always there, providing an energetic, hard hitting drive, together with bass and percussion.

The unison passages might for example consist of flute and guitar, voice and tabla or flute and tabla (note, the Indian tabla is also considered a musical instrument, being finely tuned and full of the possibilities of well-defined, detailed tonal nuances).

Anders Hagberg is my favourite soloist in this group of excellent musicians. He plays a soprano sax that can bring out ancient memories of Ornette Coleman, but he also plays a lot of flute. A throaty, lazily grooving, jazz-based and bluesful, occasionally Arabic thousand-and-one-night, occasionally penny whistle-like, rhythmic flute-magic.

Some of the magic: He'll play around for a while, dancing on one of those long, snaky lines, then take a moment's break. This change is important - it's a moment's non-rhythm, which prepares one's body for the inevitability of the continued rhythmic movement in the solo to come. It's one of those small tricks which, when done perfectly, smoothly, keeps one riveted to the music. The way it's often done here, Mynta has made it their all own, and a gift to the listener.

Other members of the group are Fazal Qureshi (brother of Zakir Hussain), (on tabla, percussion and vocals), and Nandkishor Muley (santoor, tambura and vocals).

Max Åhman (guitar, saz and keyboards), does the McLaughlin thing on guitar, he's not as fast, but then he doesn't ever try to get above his head, even when playing fast. His style is an edge more rounded, sensual, compared to McLaughlin's almost unbelievably fast, highly mental approach. Christian Paulin (el bass), and Mikael Nilsson (percussion) are an integral part of the group's totally easy going (and good humoured) rhythmic approach.

So why compare? Well, more as an aid to describing the music in question, less to get caught up in evaluating who's best.

Always great listening to Mynta.

Jack Donen - 9/96

Back to top


[ Katalog ] [ Sidste nyt ] [ Om Numen ] [ Bestillinger ] [ Engelsk version ] [ Startside ]