S I G Ø J N E R M U S I K / ROMANI-MUSIK

Romanere, kalder de sig selv, og deres kultur er Romani-kultur.

FAIRGROUND: Ivo Papasov. En længe ventet CD-gensyn med bulgarsk tyrkisk-zigøjner Ivo Papasov (se anmeldelsen nedenunder). Han er en absolut virtuos klarinet spiller, der spiller "wedding music", og han vandt den store BBC-radios publikumspris for verdensmusik i 2005. Et par glimt udvalgt fra de mange kommentarer fra BBCs bulgarske lyttere kan fortælle lidt om mængden af den energi han udløser når han spiller: "lige tilbage på arbejde efter et lyt, og jeg ville ønske jeg aldrig have taget dette job – blændende, hypnotiserende, en mægtig torden af jazz – han er fra en anden planet, jeg så ham live i 1986 hvor folk fulgte ham fra by til by, han bragte os i forvildelse – han er den bedste, jeg er 16 år og jeg elsker hans musik mere end min familie”. 169.-

BALKANOLOGY: Ivo Papasov (clarinet) er en af de mest efterspurgte musikere i Bulgarien. Hans moderne romanske wedding music band gør enhver bryllups- eller anden fest til en begivenhed hele byen husker. D.kr. 159.-

ROAD OF THE GYPSIES: En af de mest spændende sigøjnerplader man har hørt. Delvis fra filmen "Latcho Drom", beskriver denne dobbelt CD album den fantastiske bredde, som dækkes af sigøjnermusikken. Fra Afghanistan og Rajasthan, over Rusland, Balkan, Østeuropa, Egypten, og til Tyskland Frankrig og Spanien. Med spændende blandinger, f.eks. af spansk og indisk, af blød bluesagtig sang og stærk, ululerende mellemøstlige følelsesudtryk. For denne lytter, et uforglemmeligt smukt møde med en musikalsk kultur, der går helt ind til rødderne. 2CD 255.-

MASTIKA: Slobo Horo er moderne Balkan musik spillet af den finsk-tyrkiske gruppe. Vildt og varmt, lige til at danse til, også for skandinavere. Musikken stammer især fra Romani-traditionerne i Balkan og Tyrkiet. 159.-

GYPSY VIOLINS
: Sandor Deki Lakatos og hans gruppe spiller "klassisk" musik. I stil med at du f.eks. sidder på en restaurant og han kommer forbi og spiller Chopin eller Massenet's Meditation over din skulder. 169.-

TARAF: Romanian Gypsy Music er ægte Balkan sigøjnermusik fra Rumanien, heftigt lidenskabelige melodier med sang, violiner, trækharmonika, hakkebræt, bas osv. 169.-

FANFARE CIOCARLIA: "23 hurtige numre" står der bag CDen. Og forbløffende hurtige er de, når de spiller de komplicerede Balkan rytmer. Men udover dette skal man tage med, at foruden trommer, så er det er en sigøjnergruppe, der spiller udelukkende på messinginstrumenter!!! Det er en tradition der har rødderne ca. 200 år tilbage, til de tyrkiske militærbands, der spillede dengang Rumanien var Tyrkisk territorium. Et musikalsk fyrværkeri - af lyd og rytme. Og en spændende oplevelse. 169.-

ANDRE TITLER: Les Fréres Erköse (Tyrkiet)
Gypsy folksongs (Balkan). Peter Bastians lærer, Nikola Jankov: A Master on Clarinet (Bulg.) 139.-

FLAMENCO
:
For eksempel: Paco de Lucia (guitar) og Fosforito (sang): Se under Europa


ANMELDELSER

udvalgt fra Djembe, bladet for cross culture og verdensmusik

(Du kan også læse dem på Djembe's home page)

IVO PAPASOV: 'Fairground'
****** 70 minutter
Wedding Music. Bulgarien, Zigøjner, Tyrkiet
Dette er en længe ventet CD-gensyn med bulgarsk tyrkisk-zigøjner Ivo Papasov, absolut virtuos klarinet spiller, der i 2005 vandt den store BBC-radios publikumspris for verdensmusik. Han har længe lokalt været landskendt, men blev i sin tid forfulgt af kommuniststyret og har tidligere kun indspillet to plader. Det var i 1980erne for britiske Hannibal og som her ilagt et stænk jazz. Han har ellers levet af at spille til bryllupper og blev i den anledning også kendt for at blive fulgt fa bryllup til bryllup og by til by af en skare uinviterede fans. Hans roadrunner-hurtige spil, vildskab og virtuositet har kunnet strække sig til en afmontering og nedpakning af klarinetten mens han stadigvæk spillede, til sidst kun på mundstykket!
Nu er han heldigvis tilbage med denne CD, akkompagneret af en absolut kompetent gruppe og på enkelte numre af en fin sangerinde. ”Fairground” er en blanding af markedsplads og tivoli, ned-på-jorden-musik og musik fra en fantasiverden, musik der er lige ved at føre os til en ud-af-kroppen oplevelse.
Et par glimt udvalgt fra de mange kommentarer fra BBCs bulgarske lyttere kan fortælle lidt om mængden af den energi han udløser når han spiller: ”lige tilbage på arbejde efter et lyt, og jeg ville ønske jeg aldrig have taget dette job – blændende, hypnotiserende, en mægtig torden af jazz – han er fra en anden planet, jeg så ham live i 1986 hvor folk fulgte ham fra by til by, han bragte os i forvildelse – han er den bedste, jeg er 16 år og jeg elsker hans musik mere end min familie”.
Jack Donen

 


[ Katalog ] [ Sidste nyt ] [ Om Numen ] [ Bestillinger ] [ Engelsk version ] [ Startside ]