F L ØJT E

Læs følgende verdensmusik anmeldelser sidst på siden:

KOKU NISHIMURA: 'Kyotaku' (kan igen bestilles - se nedenfor)

OM FLØJTEMUSIK:
 
Fløjten er - også symbolsk - forbundet med luft, eller vinden. Som om musikeren, ved at puste i den, giver den noget af sin sjæl, eller ånd. Og i virkeligheden giver lyden af fløjten da også meget let en oplevelse af høj energi, høje følelser.

Hvis du har let ved at gå i en meditativ stemning, kan du hurtigt mærke at lyden er god til at skabe - eller forstærke - en oplevelse af det auriske system i og omkring kroppen, eller dele af det. Fløjten kan sammenlignes med chakrasystemet, hvor de enkelte chakraer er placeret på rygsøjlen, ligesom hullerne i fløjten.

KOKU NISHIMURA's Kyotaku - se anmeldelsen nedenunder - KAN IGEN BESTILLES. Koku Nishimura spiller på sit selvskabte japanske bambusfløjte med en intensitet, klarhed og reflekterende følelsesdybde som kan forbinde lytterens bevidsthed til en sjælden grad af ren opmærksomhed. NU KUN 149.- Kan desværre ikke skaffes for tiden...

HARI PRASAD CHAURASIA: En klassisk indisk musiker, lyden af hans helt usædvanlige musik, spillet på den enkle bansurifløjte, fuld af dyb og fredfyldt, klar følelse, er en lise for sjælen. Man tænker på guden der passer sin hjord, og spiller på sin fløjte så tonerne flyder, syngende rent omkring ham i den klare bjergluft HPCs fløjte kan gå ret præcist ind til rygsøjlen - lyt for eksempel til de sidste 15 minutter, The Night and the Ocean, på CDen Now! (Bemærk: Desværre er Now! ikke i produktion for tiden, men kontakt os for at høre om de mange andre af HPCs CDer - oftest til 159.-)

Han er anerkendt som en af verdenens store fløjtespillere idag. Mange af hans indspilninger kan bruges meditativt - se også under "Indien" eller, som nævnt ovenfor, lyt til Now!, i New Age stilen. Kassettebånd/CD priser D.kr.115/159.-

LARKIN & WHALES: Larkin har altid spillet en smuk, blid tværfløjte - i O'Cean har han havets beroligende bølger til selskab foruden, i de første minutter, forskellige hvallyde. Mange andre titler. 115/169.-

PAUL HORN: Mange titler med hans klare, improviserende tværfløjte. Inside the Great Pyramid giver en oplevelse af energien inde i 3 forskellige af de store egyptiske pyramider. Dobbelt længde 155/225.-
Flere titler, bl.a. Inside the Taj Mahal, The Peace Album etc. 115/169.-

JAMES GALWAY: Seashore/Melodies of Japan er blide japanske melodier nedskrevet i sidste århundrede, i vestlig symfonisk stil, som de japanske komponister dengang "opdagede". Galway spiller dem mesterligt, med en fin hjertefølelse. MC/CD 115/159.

MUSIC FOR ZEN MEDITATION: Den oprindelige "New Age" indspilning! Lige så klassisk og smuk og fyldt med intensitet og inspirerende meditativ fordybelse idag, som dengang den blev lavet i 60'erne! Hør bare jazz-fløjtenisten(!) Tony Scott sammen med japansk koto og shakuhachi-fløjte. Sjælden musik, der giver noget at lytte til, bestemt også for vesterlændingen, mens den giver ro dybt nede i sjælen. 159.-


ANDRE TITLER: Under U.S.A. (indiansk fløjte) og Armenien (dudukfløjten), Indien (bansuri bambusfløjten), Japan (shakuhachifløjten), Jødisk (Giora Feidman på klarinet) og ikke mindst Australien (didgeridoo).

Back to top


ANMELDELSER

udvalgt fra Djembe, bladet for cross culture og verdensmusik

(Du kan også læse dem på Djembe's home page)

KOKU NISHIMURA: 'Kyotaku'

København havde sidste år besøg af den 83-årige japanske bambusfløjtemester, Koku Nishimura, sammen med tre af hans elever. Nu præsenterer hans danske elev, Anders Nordin, denne CD.

Indspilningen er fra 1964, lavet af Koku Nishimura selv på en datidens båndoptager, og der er lavet et godt stykke arbejde i Danmark, med at give den CDkvalitet og fjerne praktisk talt alt båndsuset, mens dynamikken er fint bevaret. Den består nu af fem lidt længere stykker, øvelsessange og åndelige sange der fremmaner både billeder og følelser. Billedet af byen Kyoto, oplevelsen af en klokke som den bevæger sig igennem luften, menneskets rejse igennem livet, en sang om kærligheden for Boddisatvaen, Den Oplyste.

Koku Nishimura udviklede selv kyotakufløjten og grundlagde fløjtespillernes Tani-sekt for mange år siden. Blæseteknikken er ret speciel, idet der ikke bliver pustet i fløjten, men nærmere blidt eller kraftigt åndet i den. Nishimura har selv lavet over 2.000 af fløjterne, og har idag mange elever over hele kloden. Kyotaku betyder "klokker der gør sindet tomt", og fløjten spilles enkelt, intenst indadvendt, langsomt, og med særlig opmærksomhed på de små detailler i lydens frembringelse.

Man er ikke i tvivl om, at det er en stor mester der spiller denne musik. Der er en helt overlegen kontrol over lyden og en overvældende dybde og intensitet i de følelser, der udtrykkes.

Alligevel er oplevelsen af at lytte til denne plade ret speciel. Som fremmede og vesterlænding, med den moderne vestlige, udadvendte kultur siddende på ryggen af en, kan det være overraskende svært at give musikken lov til at gå ind og påvirke bevidstheden. Man holder sig til det ummidelbare - og umiddelbart er musikken blid og ret neutral, men med en intensitet, der trænger sig uanmeldt og måske uønsket på. På den anden side, hvis det kan lade sig gøre at åbne sig for fløjtens kraftige sanselige udtryk, så viser det sig at de enkelte lyde går direkte ind i lytterens "system" og stille og roligt vækker minder om følelser, man længe har glemt - og som man måske pludselig opdager, man har brug for.

Jack Donen

Back to top


[ Katalog ] [ Sidste nyt ] [ Om Numen ] [ Bestillinger ] [ Engelsk version ] [ Startside ]