JACK DONEN, cand. psych., aut. psykolog
Ryesgade 119 B, 2. sal
2100 Østerbro, København

tlf: 35 42 43 31

(bedst mellem kl. 9:30-10:00 og efter kl. 20:00)

email: jackd@inform.dk


Artikel - oversigt over PTSD

Informationsportal om PTSD

 

 

 

Jeg arbejder med samtaleterapi og med kropsopmærksomhed
– om både følelser og kropsfornemmelser.

Jeg arbejder ud fra et eksistentielt menneskesyn.





Arbejdsområder

 

Jeg har mange års erfaring med at arbejde med problemer som depression, angst, panik, manglende selvtillid, kontaktvanskeligheder og med psykiske problemer i forbindelse med akut eller kronisk sygdom. Desuden lægger jeg meget vægt på at kontakten klient-terapeut imellem, er god, og jeg arbejder naturligvis altid med klientens personlige udvikling. Nogle af mine særlige arbejdsområder har været:

Chok-traume, Stress og PTSD
(Posttraumatisk Stress / Post Traumatic Stress Disorder)
Jeg er S.E. Practitioner, det vil sige Somatic Experiencing eller SE® behandler med en tre-årig efteruddannelse i chok-traume- og stressbehandling (læs mere nederst på siden, eller læs min fem-siders artikel om PTSD, hvor der beskrives noget om symptomerne, årsagsforhold og behandlingsmuligheder)


Jung
Desuden har jeg i mange år brugt C.G.Jung's teorier. Jeg har undervist i dem og haft en del såkaldte drømmegrupper, og hos mig kan du arbejde dybtgående med drømmeanalyse og med din personlige udvikling


Incest
Jeg arbejder med behandling af eftervirkningerne efter seksuelle overgreb. Mellem 2004 og 2007 har jeg deltaget i Socialministeriets forsøgsprojekt, med behandlingen af voksne, der som børn har været udsat for incest eller andre sexuelle krænkelser.
Ordningen fik en ny bevilling i efteråret 2008, og sluttede i sommeren 2011. Under den blev der tilbudt en række på 11 samtaler med en psykolog. Ordningen kørte under Servicestyrelsen, som man stadigvæk kan kontakte for at få information om bl.a. behandlingsmuligheder: Servicestyrelsens Udsatteenhed, Åbenrå 5, st., 1124 København K. email: kbh@vfcudsatte.dk, tlf: 3317 0900.


Kriseterapi og Sygesikringen

Jeg arbejder under sygesikringen med mennesker der har været eller er i forskellige slags krisetilstande. Her får man tilbudt en række på max. 12 samtaler, hvor amtet/kommunen betaler 60% og klienten 40% af udgiften.
 
For at få dette tilskud skal man have en henvisning fra lægen  
Sygesikringen yder for tiden tilskud til psykologhjælp for:

- røveri-, volds- eller voldtægtsofre
- trafik- og ulykkesofre
- pårørende til alvorligt psykisk syge personer
- personer ramt af alvorligt invaliderende sygdom
- pårørende til personer ramt af alvorligt invaliderende sygdom
- pårørende ved dødsfald
- personer, der har forsøgt selvmord
- kvinder, der, som følge af misdannelser eller lignende ved barnet, får foretaget provokeret abort efter 12. graviditetsuge.
- voksne, der som børn har været ofre for incest eller andre sexuelle krænkelser.
- personer med let til moderat depression (18 til 37 år), efter udført psykometrisk test (dvs. udført hos lægen).
- senest kan 18-28-årige, som lider af let til moderat angst og tvangstanker få tilskud til at gå til psykolog.









Kort og billeder





   





Om mig
At eksistere har at gøre med at være til i virkelighedens verden, og mit mål som terapeut, er at hjælpe det enkelte menneske til at kunne vælge og handle frit, og til bedre at kunne udforme sit eget liv og livsomstændigheder.

Personlig og teoretisk baggrund


Portrait of Jack DonenJeg er født i Sydafrika og kom til Danmark i 1966. Efter 40 år i Danmark taler jeg - udover mit modersmål, engelsk - selvfølgelig også flydende dansk.

Du er måske kommet forbi min musikhjemmeside. Jeg har som hobby både at skrive om og sælge "musik fra hele verden", eller verdensmusik, som det også kaldes. Det er delvis musik til rytme, dans og bevægelse, og delvis musik til bevidst lytning og meditation.

Dette er spændende musik, oplever jeg, delvis fordi det er resultatet af mange års kulturudvikling i de forskelige verdensdele. Men også fordi moderne verdensmusik skabes ofte ved at blande det traditionelle med det nutidige og det mere lokale med det, der går udover nationale grænserne. I musikken kan man altså følge den sammenblanding der foregår idag, en slags kulturel globaliseringsbevægelse, og på første hånd opleve denne bevægelses positive og kreative muligheder.

Jeg blev uddannet som cand.psych. ved Københavns Universitet og har autorisation fra Socialministeriets Psykolognævn.

Jeg har blandt andet arbejdet på Studenterrådgivningen i København, og på Institut for Klinisk Psykologi på Københavns Universitet, før jeg fik min privat praksis i 1984.
Mit erfaringsgrundlag er bredt dækkende og jeg har i mange år arbejdet med individuel psykoterapi og med parterapi, med såvel unge som voksne.

Min arbejdsform er almindelig samtaleterapi, men jeg arbejder også med en slags indre kropsopmærksomhed, hvor man kan lære at blive mere bevidst om at mærke sine følelser og kropsfornemmelser. Det er sådanne som, selvom de oftest kun er halv-bevidste, alligevel påvirker vores velbefindende, vores psykiske balance og vores hverdag.

Teoretisk er min baggrund en blanding af først og fremmest psykodynamisk terapi, jungiansk terapi og Peter Levine's form for chok/traume terapi. (For at læse mere om det sidste kan du gå ind på www.traumahealing.com eller læse om den danske Forening for Somatic Experiencing på www.seforeningen.dk). Desuden har jeg altid til stede hos mig, mine mange år hos Bob Moore, som lærte mig udførligt og grundigt og kærligt om healingens åndelige plan.

Jeg har haft privat praksis i København siden 1984, og mellem 1996 og 2005 har jeg også arbejdet i Næstved.

Bemærk: Enhver kan henvende sig direkte til mig (dog ved kriseterapi er henvisning fra lægen nødvendig).
- Du er sikret tavshedspligt.
- Betalingen sker efter gældende overenskomstregler.
- Jeg arbejder med voksne og med unge mennesker, både individuelt samt med par og med grupper.
- I speak fluent English / Jeg taler også flydende engelsk

Yderligere oplysninger

Ring til nummeret nedenunder. Hvis jeg er optaget eller ikke hjemme, kan der lægges besked på telefonsvareren.


Kort om chok / traume, stress og PTSD

Post Traumatisk Stress / Post Traumatic Stress Disorder

(Læs også min fem-siders artikel om PTSD, hvor der beskrives noget om symptomerne, årsagsforhold og behandlingsmuligheder.)

Jeg er S.E. Practitioner, det vil sige Somatic Experiencing eller SE® behandler med en tre-årig efteruddannelse i chok-traume- og stressbehandling. Traumatiske hændelser, hvor personen et øjeblik eller længere føler sig truet på livet, forekommer i alles liv, sommetider med invaliderende konsekvenser. Traume kan forårsages af både vold, krig og mobning, trafikulykker, operationer, stærkt følelsesladede oplevelser i barndommen, eller noget så simpelt som et fald på cykel.

Stress forekommer ofte med en mindre voldsom oplevelse som udgangspunkt, men til gengæld mere vedvarende, og sommetider med ligeså vidtgående konsekvenser, der kan gøre det svært at fungere i dagligdagen, både på arbejde og hjemme.

Symptomerne kan være stærkt varierende, men optræder ofte i en slags personlig cocktail. De kan være så forskelligartede som kronisk træthed, mere eller mindre ubestemte smerter i kroppen, problemer med koncentration, hukkommelsen og søvn. Depression kan være en del af symptombilledet, meget omfattende og svært for den enkelte at håndtere.

Igennem de senere år er der vokset en radikalt ny forståelse blandt behandlere for, hvordan traume og stress påvirker både kroppen og sindet. Baseret på landvindinger indenfor nyere tids forskning i menneskets fysiologi er der udviklet nye og langt mere effektive muligheder for at kunne behandle de der lider - undertiden mange år efter begivenheden - af de meget stærke og til tider decideret invaliderende eftervirkninger af chok-traume og stress.

Somatic Experiencing eller SE® er en nyskabelse, der udfra den sansede fornemmelse i kroppen arbejder med opløsning af de blokeringer, som er følgevirkninger af chok-traume og stress. Metoden er udviklet gennem mere end 30 års forskning og behandling af amerikaneren, Ph.D. i både medicinsk biofysik og psykologi Peter Levine.

Det er blandt andet ud fra iagttagelsen af dyrs instinktive måde at frigøre sig fra den overvældende energi, som en livstruende situation ophober i organismen, at Peter Levine udviklede metoden. Den støtter nervesystemets iboende evne til at frigøre den energi, der er bundet i kroppen, og til at genetablerer systemets egen naturlige balance. Derfor er SE® en behandlingsmetode med både en kropslig og en psykologisk tilgang.

Somatic Experiencing bruges både ved akutte chok og krise-situationer og ved langvarige følge-virkninger, som f.eks. PTSD (posttraumatisk stress disorder) og også ved andre stress-relaterede tilstande, der påvirker nervesystemets funktion.



Kontakt


JACK DONEN, cand. psych., aut. psykolog
Ryesgade 119 B, 2. sal
2100 Østerbro, København

tlf: 35 42 43 31 (bedst mellem kl. 9:30-10:00 og efter kl. 20:00)

email: jackd@inform.dk

   Om Jack Donen    |    Artikel om PTSD    |    Numen Music Center    |    © 2005 Numen

        Portrait of Jack Donen